Your cart is currently empty!
Bagsværd lakrids
Hos Bagsværd Lakrids brænder vi for at skabe lakrids af højeste kvalitet – håndlavet med kærlighed og de bedste råvarer. Vores unikke lakrids er kendt for sin karakteristiske bløde konsistens og dybe smag, som vi nøje har udviklet gennem tiden.
Siden starten har vi haft én mission: at give lakridselskere en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Vores produktion foregår med stor omhu, og vi anvender enkle, men udsøgte ingredienser for at sikre en autentisk og intens lakridssmag.
Ideen om at lave lakrids på en ny måde startede i hovedet på civilingeniør Søren Beier en decemberdag i 2014 i hjemmet på Gunnarsvej i Bagsværd. Med ukuelig begejstring over sine første velsmagende lakridstests slæbte han sin DTU-studiekammerat Morten Kornbech Larsen med i projektet – trods en pæn portion modvilje fra sidstnævnte. Hos de to kemiingenører, der boede to minutter fra hinanden i Bagsværd, spirede lysten på de lange vinteraftener til at forsøge at tøjle den udfordrende karamelliseringsproces (maillard-reaktionen) til skabelsen af et lakridsprodukt med tilstrækkelig stabilitet til et lille stalddørssalg.
Hobbyvirksomheden Bagsværd Lakrids var skabt. Søren eksperimenterede med ingredienssammensætning, tilberedningsproces og emballagetyper, mens Morten arrangerede prøvesmagninger i Bagsværd Centret og drev postordresalget på facebook. Søren kunne til en start producere seks plader lakrids dagligt, og pga. maillard-reaktionens skrøbelighed viste det sig mere besværlig end først antaget at skalere dagsproduktionen op til 8 og så til sidst 24 plader. Men efter et halvt års tid stod det klart, at denne dagsproduktion ikke kunne følge trit med alle de nye glade kunder.
Mortens kammerat kok Rasmus Hansen trådte efter en sund portion overtalelse ind i firmaet, og produktionen blev flyttet til Rasmus´ køkken i Danske Studenters Roklub på Svanemøllen nord for København. Rasmus skalerede dygtigt dagsproduktionen op til 100 plader, og sørgede for kontakten til myndighederne vedr. fødevaresikkerhed i sit velegnede og godkendte køkken. I sommeren 2018 lykkedes det efter lang tids søgning Morten at finde det perfekte hjem til produktionen midt på Bagsværd Hovedgade. Lige vedsiden af Bagsværd Vinhandel, der i 2015 var blandt de fem første butikker til at satse på lakrisen. Og dér – i lokalerne hos naboerne Bagsværd Lakrids og Bagsværd Vinhandel afholdes hver måned lakridsfester med spisning og livemusik for 25-32 af vores søde kunder.
Du finder nu vores butik og produktion i hjertet af Bagsværd, hvor vi altid står klar til at byde dig velkommen – uanset om du er på jagt efter en gave, vil forkæle dig selv eller bare er nysgerrig efter at smage ægte håndlavet lakrids.
Kom forbi vores butik på Bagsværd Hovedgade 119-125, eller kontakt os for mere information.
Adresse: Bagsværd Hovedgade 119-125, 2880 Bagsværd
Telefon: 22 38 30 61
E-mail: info@bagsvaerdlakrids.dk
Åbningstider:
Mandag-fredag: 10:00 – 18:00
Lørdag-søndag: 10:00 – 15:00
Vi glæder os til at dele vores passion for lakrids med dig!


